Når man taler om tøj og stil, er fokus ofte på jakker, skjorter, bukser og sko. Ofte overses eller undervurderes strømpernes betydning. De rigtige typer af strømper er en essentiel del af basisgarderoben og spiller en vigtig rolle for både komfort og stil afhængig af den givende situation. Næsten alle ejer adskillige par strømper, mens langt fra alle har et jakkesæt i skabet. Yderligere er strømper en af de få beklædningsgenstande, der bruges dagligt, medmindre du bor i sydens sol.

Netop derfor overses strømper ofte, selvom de har stor indflydelse på ens samlede look. Mange tager dem for givet, men ønsker man at passe på sin fødder, og have en hvis komfort i alle situationer, bør man vælge sine strømper med omhu.
Så her har vi lavet en liste og nogle af de gængse typer af strømper.

Strømpe typer

Sports- og aktivitetsrelaterede strømper

  1. Løbestrømper – Designet til at reducere friktion og vabler. De er ofte lavet af fugttransporterende materialer som polyester eller merinould og har ekstra polstring i hæl og tå
  2. Vandresokker – Tykkere sokker, typisk lavet af uld eller syntetiske materialer, der transporterer fugt og forhindrer vabler. Ofte med ekstra polstring ved hæl, tå og fodsål for øget komfort på lange ture
  3. Cykelstrømper – Letvægtige, åndbare strømper, ofte med kompression for bedre blodcirkulation. De er korte eller mellemlange og fremstillet af svedtransporterende materialer
  4. Fodboldsokker – Lange og stramme for at beskytte underbenet og give støtte til anklen. De er lavet af elastiske og svedtransporterende materialer og bruges ofte sammen med benskinner
  5. Tennissokker – Medium-tykke sokker med ekstra polstring i hæl og tå for at modstå belastningen ved hurtige bevægelser. Ofte lavet af bomuld eller syntetiske materialer for at absorbere sved
  6. Ski- og snowboard-sokker – Lange sokker med polstring ved skinnebenet og omkring foden for at beskytte mod tryk fra støvlerne. De er typisk lavet af uld eller syntetiske materialer for varme og fugttransport
  7. Yogasokker – Kan være enten med eller uden tæer og har ofte en skridsikker bund, der giver bedre greb på yogamåtter eller glatte overflader

Sundhedsrelaterede sokker

  1. Diabetessokker – Designet til personer med diabetes. De har en løs elastik, så de ikke hæmmer blodcirkulationen, og de er sømløse for at undgå irritation og vabler
  2. Kompressionsstrømper – Stramme strømper, der hjælper med at forbedre blodcirkulationen og reducere hævelse. De bruges ofte af atleter, gravide eller personer med dårlig blodcirkulation
  3. Ortopædiske strømper – Ekstra polstrede strømper, der hjælper med at aflaste trykpunkter og støtte foden, især for personer med fodproblemer som platfod eller diabetes

Specialdesignede sokker

  1. Tåsokker – Hver tå er dækket individuelt, hvilket kan reducere friktion og vabler. De bruges ofte i sport, yoga eller som en alternativ måde at holde fødderne varme på
  2. Skridsikre sokker – Har gummibelægning under foden, der giver ekstra greb. De bruges ofte til yoga, pilates, dans, eller af små børn og ældre for at undgå fald
  3. Tåfrie sokker – Efterlader tæerne fri, hvilket giver bedre balance og greb, især til yoga, pilates eller fysioterapi
  4. Tyk-strikkede uldsokker – Håndstrikkede eller maskinstrikkede varme sokker, typisk lavet af uld for maksimal isolering. De bruges ofte i vintermånederne eller som hyggesokker derhjemme

Dagligdags- og modesokker

  1. Ankelstrømper – Slutter lige ved anklen og bruges ofte i sneakers. De giver en let dækning uden at være synlige over skoene
  2. No-show sokker – Meget lave sokker, der sidder under ankelkanten, så de ikke er synlige i skoene. Perfekte til loafers, sneakers og sommersko
  3. Knee-high sokker – Lange sokker, der dækker skinnebenet og slutter under knæet. De bruges ofte til mode, ridning eller i koldt vejr
  4. Over-knee sokker – Endnu længere end knee-high sokker og dækker en del af låret. Bruges ofte som modeaccessorie eller til ekstra varme om vinteren
  5. Strømpebukser – En blanding mellem sokker og tights. De dækker hele benet og bruges ofte sammen med kjoler og nederdele
  6. Uldsokker – Fremstillet af merino– eller fåreuld for at give varme og fugtregulering. De er gode til vinterbrug og udendørsaktiviteter
  7. Bambus strømper – Lavet af bambusfibre, som er antibakterielle, bløde og åndbare. De er ideelle for personer med følsom hud eller dem, der ønsker et mere miljøvenligt alternativ