Vikunja er den absolut sjældneste og fineste af alt natur uld. Den er let genkendelig for kendere på grund af sin fyldige gyldenbrune naturlige farve og utroligt bløde håndfølelse. Vikunja uld er også kendt som Andesbjergenes guld og var forbeholdt de kongelige i inkaernes tid.

HVAD ER VICUNJA?

Vikunjaen er et lille og yndefuldt dyr, der strejfer vildt omkring i Andesbjergene i højder mellem 3.200 og 4.800 meter. Vikunjaens naturlige uld anses for at være de sjældneste i verden på grund af de strenge bevaringsrestriktioner for klippeprocessen.

Vikunjauld er den fineste og mest sjældne naturuld i verden. En tråd vicunja uld måler ca. 12 mikrometer, hvilket er 12 tusindedele af en millimeter. Det er ca. 7 mikrometer finere end den bedste kashmir der findes. En vicunja producerer kun omtrent et halvt kilo uld om året. Derudover er fibrene så skrøbelige, at de hverken kan farves eller behandles med kemikalier, der typisk bruges i tekstilindustrien.

BÆREDYGTIG LUKSUS

I 1960’erne var vikunjaen tæt på udryddelse på grund af vilkårlig jagt og krybskytteri. Man regnede med at der kun levede omkring 6.000 vikunjaer i Peru på grund af jagt.

Derfor indledte den peruvianske regering sammen med UNESCO en række tiltag og aftaler, der gjorde det muligt at oprette programmer, der var rettet mod beskyttelse af arten. Samtidig gav disse programmer mulighed for bæredygtig kommercialisering af vikunja uld. De startede med at uddanne hyrderne i Andesbjergene om vikunjas pleje og betydning for miljøet. Dette gjorde det muligt at genoprette vikunja bestanden til et sundt niveau, og de betragtes i dag, ikke længere som en truet art.

HVORFOR ER VICUNJA SÅ SPECIEL?

Vikunjaer har den fineste pels af alle kendte dyr, ca. dobbelt så fin som kashmir. I sin reneste tilstand er ulden ufarvet og bevarer sin rige, gyldne farve. Det er kun muligt at klippe dyrene hvert tredje år, og efter hver klipning mærkes de og sættes ud i naturen igen.

På grund af sine fine fibre er Vikunjaen ekstremt let og blød, men samtidig også varm og isolerende. Hvert et stykke tøj lavet med vikunja, er et kunstværk og en sand fornøjelse at have på.

Find mere info om andre uld typer her. 20 gængse uldtyper.